Elektriske oplevelser fra
Mercedes-Benz

Aldrig før har bilbranchen stået overfor så gennemgribende ændringer, som lige nu. Nye teknologier og forretningsmodeller springer frem i form af alt fra delebilsordninger til selvkørende funktioner – og selvfølgelig batteri-elektriske biler. Sidstnævnte er på én og samme tid helt banebrydende og alligevel som om, intet ændrer sig. For elbilerne er nu så modne, at du faktisk kan bruge dem, som du ville bruge en almindelig benzin- eller dieselbil.

Hos Mercedes-Benz kalder vi dem for EQ – Electric Intelligence, og snart vil du kunne vælge et elektrisk alternativ, uanset hvilken bilklasse du har set dig lun på. De første er allerede landet, og danskerne har nu mulighed for at køre ud i landet og prøve dem på egne præmisser blandt de første i hele verden, når City Escapes besøger byer over hele landet fra d. 26.8 til 18.11.

Faktisk er der mulighed for at opleve hele to forskellige modeller på din egen city escape, og fællesnævneren for dem er naturligvis elektricitet. Enten i plug-in hybridbilen E 300 de, som kombinerer en effektiv dieselmotor med en elmotor, så du får det bedste fra begge verdener, eller i sin rendyrkede form i EQC, der er den første, rene elbil fra Mercedes-Benz under EQ-brandet. Begge modeller byder på den seneste teknologi, som spiller en essentiel rolle i forhold til at gøre fremtiden renere.

Rigtig god tur!