Tirpitz

Afstand fra Esbjerg 38 km ~ 39 min.
Område Vestjylland
Nærmeste by Varde
Adresse Tirpitzvej 1,
6857 Blåvand
Åbningstider Alle dage kl. 09-19.
#kunst #kultur #vand #historie

Skjult under sandbankerne ligger Tirpitz hengemt. Når man kigger på museet fra luften, ser det ud som om, jorden sprækker og blotter sit indre hele seks meter nede i den vestjyske jord. Det velbesøgte temamuseum, tegnet af det verdenskendte, danske arkitektfirma BIG Bjarke Ingels Group, interagerer elegant med det omkringliggende landskab, der er præget af hvide marehalms-beklædte sandbanker og klitheder dækket af lyng. Indenfor kan man blandt andet fordybe sig i medrivende historier fra tiden omkring Anden Verdenskrig.

Vidste du?
Det imponerende museum ligger klos op ad en gammel betonbunker, der står som et levn fra Anden Verdenskrig. Bunkeren blev påbegyndt kort før krigens afslutning og skulle have været en del af den oprindelige kanonfæstning med navnet Tirpitz, der sammen med en tilsvarende kanonstilling på Fanø skulle beskytte indsejlingen til Esbjerg. Befrielsen i maj 1945 betød, at bunkeren aldrig fik en funktion under krigen.

Insider
Opfindsomheden er forbilledlig, når det kommer til formidling på Tirpitz, og museets tre faste udstillinger appellerer til hele familien. De permanente udstillinger er skabt i samarbejde med de hollandske oplevelsesdesignere Tinker Imagineers, der har specialiseret sig i museale opgaver, og som også er involveret i Klimahuset i Oslo og ‘Det anatomiske teater’ på Boerhaave Museum i Leiden.

Andre ture ud af Esbjerg