Svanninge Bjerge

Afstand fra Odense 34 km ~ 36 min.
Område Sydfyn
Nærmeste by Faaborg
Adresse Mellem Faaborg og Arreskov Sø
Åbningstider Der er ingen åbnings-/eller lukketider.
#natur #historie #udsyn #børnevenligt

De Fynske Alper. Fortidens ismasser har bidraget til at skabe et smukt og indbydende terræn, der kalder på gåture med kæresten og andre, du holder af. Fra Lerbjerg, som med sine 126 meter er Fyns fjerdehøjeste punkt, kan man i klart vejr se helt til Odense. Parkering sker via indkørslen til Svanninge Bjerge Forskningsstation.

Vidste du?
Svanninge Bjerge på Sydfyn spreder sig ud over et område på 600 hektar. I 2018 år blev Svanninge Bjerge optaget i Danmarks Naturkanon som et af landets helt unikke natursteder. Danmarks nye naturkanon udspringer af ’Regeringsgrundlag - Marienborgaftalen 2016’ og tæller blandet andet også Råbjerg Mile, Mols Bjerge og Møns Klint.

Insider
Muh. Hvis du er heldig, kan du møde en af de cirka 250 Welsh Black-køer, der drysser rundt ved Svanninge Bjerge. Og du er ikke i tvivl, hvis du møder en, for det er nogle ordentlige klepperter – blandt andet de største i den walisiske naturkvægrace. Køerne udgør en vigtig del af områdets naturudvikling og landskabspleje. På med vandreskoene og afsted, men pas på kokasserne!

Andre ture ud af Odense