sØnæs

Afstand fra Aarhus 79 km ~ 65 min.
Område Midtjylland
Nærmeste by Viborg
Adresse Gl. Århusvej 57
8800 Viborg
Åbningstider Der er ikke åbnings-/eller lukketider.
#klima #outdoor #action #børnevenligt #vand

Der er rig mulighed for våde fødder på sØnæs, som er lige dele klimatilpasning og rekreativt område ved Søndersø i domkirkebyen Viborg. sØnæs er et vandlandskab med et teknisk anlæg for håndtering og rensning af regnvand. Området indbyder til et væld af aktiviteter – fra picnic og parkour, til undervisning om klimatilpasning for både private, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Vidste du?
Byparken sØnæs, der er tegnet af landsskabsarkitekterne Møller & Grønborg, løb med sejren, da DANVA og Realdania tilbage i 2016 uddelte vandbranchens helt egen klimapris. sØnæs kombinerer elegant det rekreative med det tekniske og styrker samspillet mellem klimatilpasning og mennesker i et byområde.

Indsider
Et par stenkast fra sØnæs ligger den prægtige Viborg Domkirke, der stammer helt tilbage fra 1100-tallet. Hvis du kun kender domkirken i romansk stil fra motivet på bagsiden af 200 kr. sedlen, så snyd ikke dig selv for at se det imponerende bygningsværk med egne øjne.

Andre ture ud af Aarhus