Knud Rasmussens hus

Afstand fra København 68 km ~ 61 min.
Område Nordsjælland
Nærmeste by Hundested
Adresse Knud Rasmussensvej 9,
3390 Hundested
Åbningstider Tirsdag-søndag kl.11-16.
#natur #historie #børnevenligt #udsyn

Uanset hvilket forhold man har til polarforskning, må man ikke snyde sig selv for et besøg i Knud Rasmussens hus, der ligger smukt placeret i bakkerne over Hundested. Huset, der er fra 1917, var den berømte polarforskers hjem, og det var her fra, han planlagde sine ekspeditioner og arbejdede på sine manuskripter. I dag fungerer huset med det høje smukke stråtag som mindemuseum.

Vidste du?
Lige ved siden af Knud Rasmussen hus finder du Spodsbjerg Fyr, der ligger elegant og strategisk placeret i et delvist fredet område med stejle kystskrænter og bakkede arealer. Fyret er etableret i 1907, men siden 1865 har der været fyr på Spodsbjerg, som man kalder den cirka 30 meter høje moræneklint på kyststrækningen mellem Hundested og Kikhavn. 

Insider
Efter efterårsferien lukker huset ned for gæster. Det gør imidlertid ikke destinationen mindre relevant at besøge. Der er nemlig rig mulighed for blændende udsigt over Kattegat mod Hesselø, og via en trappe kan man få adgang til den offentlige strand, så man kan supplere sit besøg med en gåtur langs kysten.

Andre ture ud af Lyngby/København