Helekilde Badehotel

Afstand fra København 60 min ~ 60 km
Område Nordsjælland
Nærmeste by Tisvildeleje
Adresse Strandvejen 25, Tisvildeleje
Åbningstider Mandag – søndag 12-14 & 18-22
#natur #picnic #frokost #børnevenligt #vand

Det føles som at komme hjem – eller rettere; man ville ønske, at det var sådan at være hjemme. Helenekilde er oplevelsen af at besøge gode venner, der bor lidt pænere og serverer de lækreste retter med en udsigt over Kattegat, der er uden ende.

Det fine, gamle badehotel ligger i Sjællands svar på ’The Hamptons’, og stedet kan nulstille ethvert indre ur med sin stemning, charme og frokost på terrassen. Nyd derefter hotellets spa-tilbud eller hop i Kattegats friske alternativ og tank op på velvære.

Vidste du?
Helenekilde Badehotel var oprindeligt et sommerhus bygget af byggematadoren Hr. Grüner som en gave til hans smukke hustru. Nu ejes og drives Helenekilde som helårshotel af tidligere balletdanser Alexander Kølpin.

Insider
Tisvilde Hegn, tæt ved Helenekilde, er Nordsjællands svampejagtmark nummer et. Mellem de krogede træer, nede i det tykke, bløde tæppe af mos, gror der både kantarel, rørhat og Karl Johan-svampe. De er der året rundt, men findes oftest efter et par dage med solidt regnvejr.