Fjordenhus

Afstand fra Esbjerg 98 km ~ 65 min.
Område Sydjylland
Nærmeste by Vejle
Adresse Havneøen 1,
7100 Vejle
Åbningstider Alle dage kl. 07-24.
#arkitektur #kunst #design #frokost

Hvis du har interesse for design og arkitektur, så gør stop ved Vejlebroen. Her ligger nemlig fantastiske Fjordenhus, der er Vejles nye ikoniske ‘gesamtkunstværk’ på havnen. Alene murværket i bygningen, der består af 13 forskellige farver af uglaserede mursten og tre forskellige farver specialglaserede mursten, er et besøget værd. Det hele er ambitiøst sat i værk af den verdensberømte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, og Fjordenhus er faktisk den første egentlige bygning tegnet af Eliasson og hans studio.

Vidste du?
I gåafstand – via en lille havnebro – kan du i samme omgang komme helt tæt på Bølgen, der er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen. Udover at indeholde 100 boliger med udsøgt udsigt, så fungerer den bølgende bygning også som et skulpturelt monument, der knejser mod himlen som et stolt vejlensisk vartegn.

Insider
Anført af køkkenchef Daniel McBurnie, der har en fortid på AOC og D’Angleterre Kitchen, kan du trygt stille frokostsulten på Restaurant Remouladen, der ligger lige imellem Fjordenhus og Bølgen. Her er der – udover glimrende mad – en beroligende udsigt over Vejle Fjord.

Andre ture ud af Esbjerg