Brøndums Hotel

Afstand fra Aalborg 105 km ~ 78 min.
Område Nordjylland
Nærmeste by Skagen
Adresse Anchersvej 3,
9990 Skagen
Åbningstider Restauranten har åbent dagligt fra kl. 12-17 og 18-21.
#frokost #kultur #natur #vand

Der er masser af historisk vingesus på det fine strandhotel i Skagen, som er centralt beliggende i den gamle bydel Østerby. I hotellets restaurant kan du finde høj kvalitet og medbringe højt humør – præcis som de kendte Skagensmalere gjorde det, dengang Brøndums Hotel var et kendt mødested for denne gruppe indflydelsesrige danske kunstnere.

Vidste du?
Både H.C. Andersen og Karen Blixen har efter sigende været gæster på det historiske hotel på toppen af Danmark. Førstnævnte ankom efter sigende på gæstgiveriet i 1859 efter en lang og udmattende rejse. Digterens humør var derfor ikke i topform, og han skulle have udvist en noget hysterisk adfærd.

Insider
Skagens Kunstmuseet ligger lige om hjørnet, og man kan med fordel – før eller efter en frokost på hotellet – aflægge et besøg i museets samling, der indeholder hovedværker af bl.a. P.S. Krøyer, Viggo Johansen og Anna Ancher. På elegant vis udmærker Skagen Kunstmuseum sig blandt andet ved at fortælle om kunsten i netop det miljø, hvor den blev til.

Andre ture ud af Aalborg