ARoS

Afstand fra Aalborg 121 km ~ 81 min.
Område Østjylland
Nærmeste by Aarhus
Adresse Aros Allé 2,
8000 Aarhus
Åbningstider Tirsdag-fredag kl. 10-21. Lørdag-søndag kl. 10-17. Mandag lukket.
#kunst #kultur #udsigt #frokost

Samtidskunstmuseet i Aarhus er et af Nordeuropas allerstørste kunstmuseer og det mest besøgte af sin slags i hele Skandinavien. Dette kommer på ingen måder bag på en, når man træder ind i den prægtige bygning tegnet af Schmidt Hammer Lassen. Der er masser af markant kunst af både national og international slags eksempelvis Paul McCarthy, James Turrell, Francis Bacon og ikke mindst Olafur Eliasson, der også står bag husets mest spektakulære detalje: Your rainbow panorama.

Vidste du?
Under overskriften The Next Level arbejder museet i kulissen på et spektakulært kunstværk i samarbejde med den amerikanske kunstner James Turrell. The Next Level indeholder en kugleformet, sfærisk lysinstallation med titlen The Sphere, som publikum passerer igennem for at komme til det nye galleri under Officerspladsen.

Insider
Your rainbow panorama på toppen af Aros er formentlig det mest signifikante vartegn for Aarhus. Der er 150 meter rundt i den tre meter brede rundgang udført i farvet glas, hvorfra man har et fantatisk udsyn over hele byen og turen kan med fordel tages, mens solen går ned over Smilets By.

Andre ture ud af Aalborg